1. Mine inspirationskilder


  2. Fra et tidligt tidspunkt hørte jeg jazz i mit barndomshjem. Min far var trommeslager og sanger - som jeg selv - men var ikke jazzfreak. Han kunne godt lide gode sangere, og det kunne min mor også, så jeg blev på et tidligt tidspunkt præsenteret for Nat "King" Cole. Min mor havde en grammofonplade, som jeg har endnu og her hørte vi bl.a. "Fascination", "Walking my baby back home" og "It´s only a papermoon". Nat "King" Cole med Billy May's orkester. Der var og er noget magisk ved Cole. Jeg siger altid, at hvis nogen skulle bede mig om at definere "vellyd" kort og præcist, vil jeg svare Nat "King" Cole's stemme!

  3. Jeg husker også, at jeg hørte Sammy Davis Jr. i radioen, hvor han bl.a. sang "Candyman". Dette husker jeg meget klart. Det var ofte radioværten Michael Juul Sørensen som spillede Sammy Davis Jr. Jeg har været 6 år på dette tidspunkt. Jeg husker tydeligt, at jeg genkendte stemmen, og jeg fik gåsehud. Da jeg langt senere så ham for første gang på TV, tænkte jeg: "Den lille mand med den store kraftfulde stemme". Sådan fortæller min mor også, at hendes reaktion var, da hun så ham live, i Tivoli´s koncertsal i midten af tresserne. Han giver mig stadig gåsehud og rør mig til tårer den dag i dag, når jeg hører ham eller ser ham på video. Det er en meget stærk og klar følelse. Det er iøvrigt tankevækkende at Sammy, som så mange andre sangere, var meget inspireret af Nat"King" Cole og at de var nære venner.


  4. Årsagen til at jeg begyndte at synge var, at jeg hørte den herboende amerikanske sanger og basunist, Richard Boone. Det var på den daværende jazzklub 10´eren på Nørrevoldgade i København og jeg var der sammen med min søster.Jeg kan tydeligt huske, at jeg fik samme følelse, som da jeg for første gang så og hørte en trommeslager live, og sagde til min mor. "Se mor! Det der vil jeg også". Richard Boone´s sang var helt unik, og jeg vil betegne ham som en af de største fortolkere og "scatsangere", som verden har set. På samme tid som da jeg mødte Richard, fik jeg den klassiske tenor Peder Severin på Ishøj Musikskoles MGK. Han inspirerede mig meget og rådede mig til at arbejde seriøst med min stemme. Han var også en fantastisk sanger. Det var helt vildt, at jeg havde Peder Severin til bifagssang på MGK!! Det vil i dag svare til at have José Carreras til bifagssang på Rytmisk Musik konservatorium!!!


  5. Fælles for alle mine inspirationskilder er, at de har et personligt udtryk, som rør mig meget. Fra Cornelis Vreeswijk til Oscar Peterson, fra Victor Borge til Palle Mikkelborg, og fra José Carreras til Clark Terry. Alle har deres egen lyd og det er deres kendetegn. Et eksempel på en sådan karakteristisk lyd og et rørende udtryk er Charles Aznavour. Hans specielle blanding af melankoli, livskraft, livsglæde og smerte.


  6. Jeg oplevede Charles Aznavour i Hamborg i oktober 2003. Nu er jeg ikke specielt fransk kyndig og mestrer absolut ikke sproget. Jeg er vokset op med Aznavour i radioen og på TV og har mestendels hørt ham synge på engelsk. Men ved denne koncert sang han de fleste af sangene på originalsproget fransk. På trods af at jeg ikke forstod alle ordene, skabte han en fantastisk stemning. En utrolig formidlingsevne og et dragende kropssprog. Det var første gang, jeg så ham på scenen. Det påvirkede mig dybt. Denne stemning og dette udtryk. Det var mageløst.

TilbageMartin_Roy_Wade.htmlMartin_Roy_Wade.htmlshapeimage_1_link_0